Quantcast
Channel: Tips og tricks – Rikkes Makeup Blog
Viewing all 46 articles
Browse latest View live

Dagens tip: Match dine kinder og læber

$
0
0

 photo blush-makeup-tips_zpsugub8uat.jpgDet lyder måske elementært for nogen – og det er det sådan set også – og for andre kan det være noget de gør helt uden at tænke over, men det er det hel sikkert ikke for alle. At matche læber og kinder giver som tommelfingerregel bare det flotteste og mest naturlige resultat. Dette tip, eller råd om man vil, skal man altså blot tage som en retningslinje, ikke som en fast regel – for det mener jeg ikke der findes indenfor makeup-verdenen!

Farverne
Når jeg skriver at man skal matche sine kinder og læber så mener jeg ikke nødvendigvis at man skal bruge samme farve lyserød på kinder og læber, men farverne skal være i “familie” med hinanden. F.eks. en lyserød blush og en lilla læbestift eller lipgloss med lyserøde undertoner – hold farverne enten kolde eller varme. Sætter man f.eks. en varm ferskenfarvet blush sammen med en kold pink læbestift så kan I nok forestille jer lidt af en cirkus-makeup eller lidt 80’er agtigt på den ufede måde.

Intensiteten
I forhold til farveintensiteten så er det sådan set underordnet så længe at farverne matcher. Du kan sagtens sætte en sart blush sammen med en intens læbefarve eller omvendt. Du kan også fint vælge to sarte farver eller to intense farver – sidst nævnte kan dog blive voldsomt og bør derfor være hovedfokus i makeup’en, dermed sagt at øjenmakeup’en skal være meget diskret. Husk at f.eks. en lipgloss som ofte ikke dækker helt, vil kunne se anderledes ud på læberne fordi din naturlige læbefarve skinner igennem. Det betyder også at en lipgloss som måske synes varm kan blive mere kold på læberne og matche fint til din kold-tonede blush.

Læg gerne mærke til billedet ovenfor – læberne er kolde i en lyserød/violet nuance og på den ene side har vi en varm brændt ferskenfarvet blush og på den anden en kold intens blommefarvet blush. Hvad synes I ser smartest ud? Jeg er ikke i tvivl… :)

// Rikke

Tricks til at file neglene i den rette form

$
0
0

 photo DSC01416_zps8reslkvg.jpgJeg synes det kan være temmelig vanskeligt at file mine små uens negle så de har en pæn form og ikke mindst at få alle ti negle til at være ens. Mens jeg var gravid havde jeg for første gang naturlige lange negle og havde brug for at forme mine negle – ikke noget jeg til en start synes var en speciel nem opgave! Heldigvis fandt jeg hurtigt to smarte tricks til nemmere at forme neglene så de bliver ens.

Tjek neglene bagfra
Flere af mine negle er lidt skæve og buer lidt på en underlig måde – derfor har det været svært at lave en form som ligner de andre. Jeg har dog fundet ud af at det er langt nemmere at forme neglene ens hvis man hele tiden vender hånden og tjekker neglene bagfra. Går de lige langt op over fingrene cirka og buer de lige meget? Man kan også sagtens lave de sidste finjusteringer ved at file neglene bagfra.

Behold neglelakken på
Et andet godt trick er at beholde den gamle neglelak på mens man filer dem – derefter kan den fjernes og man kan lægge ny neglelak. Fordelen ved at beholde neglelakken på er at man bedre kan se neglens form, bl.a. fordi man ikke kan se den hvide kant eller tip som kaldes “smilet”. På mine negle er smilet meget forskellige og derfor har jeg tidligere haft meget svært ved at give neglene en pæn form.

 photo Negleforme_zpstdukpetz.jpgNegleformen
Der findes et hav af forskellige negleforme – ovenfor har jeg fundet syv af dem. Min søster sammenligner negleforme med at gå i stiletter eller flade sko. Stiletter får benene til at se slankere ud – det samme gælder for negle med en rund form. Personligt er jeg absolut mest vild med mandel-formen, jeg synes den ser pæn og naturlig ud samtidig med at den for mine fingre til at se lange og feminine ud. Desværre kan det ikke helt lade sig gøre længere nu jeg ikke er gravid – så alternativet nu er den runde form da jeg ikke kan få dem længe længere.

Neglefilen
Når man filer på naturneglen bør man ikke bruge en grovere fil end 240 grit da den vil kunne ødelægge neglen og rive op i de små fine lag den består af. Jeg bruger CND Black Manicure Neglefil 240/240 – den koster en 20’er og kan bl.a. købes på CND’s danske distributør icgroup.dk.

// Rikke

Genfundet glæden ved saltvandsspray

$
0
0

imageDet er efterhånden nogle år siden at alt hårstyling skulle forgå med en saltvandsspay – kan I huske det? Faktisk skal jeg være ærlig og sige at jeg aldrig helt fandt fidusen, men sagen er helt en anden i dag.

Efter at være blevet mor er min skønhedstid blevet knap – derfor er det mit hår der bliver nedprioriteret til fordel for at få tid til at lægge lidt makeup, som jo er min allerstørste passion. Jeg bruger ikke længere flere forskellige produkter og jeg får ikke håret glattet længere i stedet for er saltvandsspray blevet min nye bedste ven.

Uanset om mit hår stadig er lidt vådt efter et bad eller det er tørt og uvasket bruger jeg gerne dette hurtige stylingstrick, så jeg ikke ligner alt for meget en ærgerlig mor:

  1. Spray saltvandsspray i håret – jeg giver 5-10 sprøjt.
  2. Føntør herefter håret fra alle mulige vinkler – oppefra, nedefra og fra siderne.
  3. Voila –  tilfældigt stort hår med naturligt fald.

Der er naturligvis meget forskel på hvor meget fald eller krøl man kan få i håret – det afhænger fuldstændigt af dit eget hår. Jeg selv kan få noget stort fald frem og når jeg så skal være lidt finere, så laver jeg lidt ekstra krøl/fald med mit glattefjern, samt evt. lidt hårlak for at give hold.

På billedet ser i Lee Stafford Beach Babe Sea Salt Spray – den kan bl.a. købes på Magasin.dk til 119 kroner for 150 mL.

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

// Rikke

Tid til skønhed som nybagt mor

$
0
0

 photo Untitled_zpscvzwdri4.jpgEn af mine skønne veninder forslog mig forleden at lave et blogindlæg om, hvordan i alverden jeg mon får tid til skønhed som nybagt mor når nu man har en lille baby at tage sig af. Jeg kan jo give jer et kort svar, det hele kommer jo ned til én ting – prioritering! Som makeup og skønheds entusiast er min skønheds tid noget som jeg prioriterer fordi jeg elsker det. Når det så er sagt så kommer her mine tre bedste tips til hvordan man kan få tid til det…

Skråstol, sut og stofble
Er noget af det vigtigste at have med på badeværelset når jeg tager bad eller når der skal lægges makeup og sættes hår. Vi har en skråstol fra Stokke magen til den på billedet, som er virkelig god og desværre også lidt dyr. Den kan reguleres efter barnets vægt og så er den rigtig komfortabel. Når jeg placerer min baby i skråstolen får han sutten i munden, fordi han elsker den, og så folder jeg en stofble, så den kan ligge hen over sutten – på den måde undgår jeg at den falder ud hele tiden. Vi er glade for Pippi stofbleer, de er af rigtig god kvalitet, gode bløde og suger rigtig godt.
Når jeg så er i bad kan han holde den kørende lidt selv og når jeg sætter hår eller lægger makeup sidder eller står jeg med en fod på skråstolen så jeg kan vippe den samtidig og snakke lidt med ham.

Bioderma makeupfjerner
Om aftenen skal det gerne gå stærkt og effektivt når makeup’en skal af. Til det er der kun ét godt svar – Bioderma micellar rensevand.

På natbordet
Som blogger har jeg ofte nogle ting jeg gerne vil teste eller også har jeg bare nogle produkter jeg gerne vil bruge både morgen og aften, men som jeg desværre kan glemme lidt når man har sådan en lille en at se til. Derfor er mit natbord blevet min bedste ven, her  stiller jeg nemlig de ting jeg skal huske at bruge morgen og aften. F.eks. står CND Rescue RXx Daily Kreatin Treatment lige nu på mit natbord så jeg husker at bruge den på neglene morgen og aften.

Det var mine tricks – hvordan gør I?

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

// Rikke

Dagens trick – mix mascara børste og formulering

$
0
0

 photo Collage_zpsonk7ud7o.jpgJeg er lidt ærgerlig over ikke at kunne tage æren for dette trick selv, men mest af alt at jeg ikke selv er kommet i tanke om det tidligere… Dette fantastiske trick er nemlig pinlig enkelt – det er muligt I allerede gør det! Det der med at finde den bedste mascara kan være virkelig vanskeligt, der er næsten altid en eller anden lille ting der bare ikke spiller. Omvendt kan du også have en masse liggende som bare ikke helt var gode nok.

Tricket læste jeg på The Beauty Department for nylig og jeg har nu selv prøvet det af – det er bare genialt og fungerer glimrende! I har nok allerede gættet hvad det går ud på ud fra billedet, men det handler ganske enkelt om at mixe din yndlings mascara børste med din yndlings mascara formulering. Jeg har en del mascaraer åbne i øjeblikket, men mange kommer jeg desværre til at smide ud fordi de bare ikke lige var sagen, så jeg forsøgte mig med tricket her og nu bliver halvdelen af dem hel sikkert brugt før de bliver for gamle.

Sådan gør du – meget enkelt:

  1. Find to mascaraer frem, én med en god børste og én med en god fomulering – jeg har brugt Nilens Jord Extension Mascara som har en fantastisk børste og Giordani Gold Lash Panorama Mascara, hvis formulering er rigtig god!
  2. Tør mascara børsten/applikatoren, samt skaft af for mascara, på mascaraen med den gode børste.
  3. Tag mascaraen med den gode fomulering og mascara børsten.
  4. Skru den gode mascara børste ned i den gode formulering – voilá!

Genialt og virkelig funktionelt – de fleste mascara børster/låg passer ned i de fleste mascaraer! Hvad siger I til det, gør I det allerede? :)

Dette blodindlæg indeholder affiliate links.

// Rikke

Makeup myter

$
0
0

 photo lykke1_zps0e71d65h.jpgEt af mine absolut mest læste og mest delte blogindlæg fik jeg skrevet sidste år, nemlig Kosmetik Myter – så nu vil jeg forsøge at gentage successen, nu med makeup myter. Alle myterne er nogen jeg har hørt, spørgsmål jeg er blevet stillet og misforståelser jeg generelt støder på fra læsere og veninder. Husk dog på at indenfor makeup’en er der ingen regler, blot retningslinjer – så gør det du selv har det bedst med og synes er klædeligt!

Myte: Det ser unaturligt ud med falske øjenvipper!
Nej – ikke nødvendigvis! Du kan sagtens købe falske vipper, eller buket vipper, som ser naturlige ud. Desuden handler det også om at man forstår og er i stand til at sætte dem korrekt på. Husk at klippe dem til så de ikke er for lange og sørg for at få dem helt ned til dine naturlige vipper og at de sidder fast dér. Brug også gerne et tyndt lag mascara til sidst for at “lime” dine naturlige sammen med de falske.

Myte: Når man bruger foundation får man bumser!
Nej – det behøver absolut ikke være sandt. Dog kan man godt opleve at slå ud overfor nogle få foundations, men generelt behøver en foundation ikke forårsage urenheder eller lukke for huden så den ikke kan ånde. Prøv dig frem og find ud af hvad der fungerer bedst for dig!

Myte: Brug en foundation der er mørkere end din hud for at se brunere ud!
Nej, nej, nej – aldrig nogensinde! Så hellere en der en anelse lysere end din hud, hvis du står og skal vælge mellem to, hvor ingen af dem matcher 100 %. Vil du gerne have lidt ekstra brun kulør, så brug i stedet en bronzer til dette og lad basen være lys, pæn og ikke mindst naturligt.

Myte: En lipliner er kun for ældre damer!
Nej – du kan sagtens bruge en lipliner uanset alder og også selvom du gerne vil have et naturligt resultat. Hvis du er bange for at der sidder en grim streg rundt om dine læber når læbestiften er slidt af så brug i stedet en nude lipliner eller farv dine læber helt ind med liplineren – du kan også sagtens bruge lipliner alene, som en mat holdbar læbestift.

Myte: Farvet øjenskygge ser voldsomt ud!
Nej – det behøver det ikke nødvendigvis. Man kan sagtens bruge støvede nuancer, eller blot bruge en smule farve for at skabe lidt effekt i øjenskyggen. Personligt synes jeg det er super flot at lægge en neutral øjenskygge på øjenlåget og så enten en farvet øjenskygge eller kohl under øjet, det giver et funky og stadig underspillet resultat.
Se evt. et gammelt indlæg med fem teknikker til at bruge farvet øjenskygge.

Myte: Dyr makeup er bedre end billig!
Nej – det behøver det ikke at være. Ved high end makeup betaler man typisk flere penge for brand og indpakning, men man forventer naturligvis også en vis kvalitet af produktet. Modsat kan billig makeup også sagtens være af høj kvalitet.

Myte: Man skal teste foundation på håndledet!
Nej, nej, nej – aldrig! Dit håndled og dit ansigt har ikke samme farve. Det er vigtigt at din foundation kommer til at passe med dit ansigt, hals og decolleté, så test i stedet på kæben så du kan se om nuancen blender pænt ind i din hud i ansigtet og samtidig om den passer pænt til hals og decolleté.
Læs evt. et gammelt indlæg om hvordan du finder den rette foundation nuance.

Myte: Man skal bruge en øjenskygge der matcher ens øjenfarve!
Nej – du kan sagtens bruge mange forskellige farver. Det er dog muligt at du selv synes én eller to bestemte farver specielt får din øjenfarve til at poppe, men det er sjældent din øjenfarve der er afgørende for hvad der er pænt til dig. Hvis man skal gå efter noget så tænk hellere på om du er flottest i kolde eller varme nuancer – men der er altså ingen regler på den måde indenfor makeup’en, brug det du synes er flot!
Læs evt. et gammelt indlæg om hvordan man finder de retter farver til en selv.

Myte: Ikke alle kan bruge rød læbestift!
Nej – alle kan bruge rød læbestift. Husk igen at der ikke findes nogen regler indenfor makeup’en. Det handler i bund og grund om at finde en nuance af rød der klæder dig godt. Tænk igen på om du er bedst med en kold rød eller en varm rød, traditionel postkasserød er neutral og kan bruges af alle, men husk på det jo også blot er en smagssag.

Myte: Pump mascaraen for at blive fri for klumper!
Nej, nej, nej – at pumpe mascarabørsten op og ned har direkte modsatte effekt fordi man får pumpet en masse luft ned i formlen. Hvis du vil være fri for klumper, så tør hellere klumpen af i et stykke papir og vær forsigtig når du langsomt “skruer” børsten op og ned.

Myte: Man kan ikke bruge sort eyeliner og øjenskygge hvis man har små øjne!
Nej – du skal have meget små øjne før jeg mener det kan være et lille problem. Og selv da, kan du sagtens bruge sorte farver med måde – lad blot være med at lukke øjet helt af, brug eventuelt lidt lyst i inderste øjenkrog!

Myte: Smokey eyes er når man bruger lidt mørk øjenskygge!
Nej – smokey eyes er i traditionel forstand kun sort øjenskygge som ligger på hele øjenlåget, samt under øjet, og er tonet pænt rundt i kanten af globelinjen. Brug også gerne sort kohl blyant på vådkanten og en masse sort mascara. Smokey eyes stammer tilbage fra 20’erne og er nu blevet “moderniseret” og bruge i flæng om rigtig mange øjenmakeup typer.
Se evt. et gammelt indlæg om hvordan man bedst kan bære smokey eyes.

// Rikke

Dét skal du købe i Normal

$
0
0

 photo Collage1_zps8c6msjrh.jpgNormal er en forholdvis ny butikskæde, som sælger hverdags vare til små priser. De har specielt mange forskellige kosmetik produkter, herunder til hårpleje, hudpleje, makeup, mundhygiejne og barbering.

Det er kun et par år siden Normal åbnede deres første butik – nu er der også kommet en i Herning, hvor jeg bor, og i temmelig mange andre af landets byer. I går gik jeg mig en lille tur i butikken for at finde ud af hvad der rent faktisk kan betale sig at købe i Normal. Det var faktisk ikke nogen nem opgave, for de har virkelig mange forskellige produkter på hylderne – både billige mærker som du finder i supermarkedet og lidt dyre “low-end” produkter som man også finder i bl.a. Matas. Flere af produkterne har jeg fundet til næsten samme pris på nettet – fordelen ved Normal er naturligvis at du sparer leveringstid og porto.

Af billedet øverst finder I tre af mine favoritter til hårpleje og styling:

  • Batiste tørshampoo til hhv. 29 og 39 kr (normalpris 75 kr) og kan ellers købes i Matas eller NiceHair.dk til samme pris.
  • Aussie hårpleje produkter til 39 kroner (normalpris 99 kr) og kan desuden købes i Matas, supermarkeder eller til samme pris på NiceHair.dk.
  • Swarchkopf God2b hårstylings produkter til 38 kroner (normalpris 69 kr) og er lige nu på tilbud i Matas til 39 kroner.

 photo Collage4_zpszzbrgvfx.jpg

Det giver desuden god mening at købe dine vat- og renseprodukter i Normal, f.eks. vatrondeller, vatpinde, kleenex og vådservietter. Specielt faldt jeg over:

  • Luxus Vat Uniq Rondeller 10 kr (normalpris 25 kr), som er nogle ekstra lækre og gode vatrondeller til en fast lav pris.

Derudover finder man også diverse læbepomader, f.eks.:

  • EOS 49 kr (normalpris 80 kr) – disse kan dog købes lidt billigere på Luxplus.dk til 39 kroner, men husk der også kommer porto på.
  • Carmex 22 kr (normalpris 42 kr), en virkelig god kvalitets læbepomade uden så meget andet tingeltangel og som jeg faktisk ikke har fundet billigere andre steder.

 photo Collage2_zpsitl10odf.jpg

Så kommer vi til noget af det jeg synes er mest spændende, nemlig makeup og neglelak. Måske er du allerede bekendt med at Normal forhandler et stort udvalg af W7, som er et billigt makeup mærke, der bliver solgt virkelig billigt i Normal. Derudover finder du også flere af dine kendte budget-venlige brands fra Matas og supermarkedet eller lidt dyrere neglelakker fra f.eks. Essie, Ciaté, Appeal4. På billedet ovenfor ses bl.a.:

  • W7 øjenskygge paletter 49 kr – total ripoff fra Urban Decay naked paletterne, dog langt fra samme kvalitet.
  • W7 mascara 20 kr – udmærket mascara til prisen.
  • W7 øjenvipper 29 kr.
  • Neglelak Ciaté 49 kr (normalpris 110 kr).

 photo Collage3_zpsytpw7jum.jpg

Hvis der er noget jeg kan blive nærig over, så er det de dyre skrabere fra Gillette Venus, som jo desværre også er nogle af de bedste på markedet efter min mening. Der er temmelig mange penge at spare i forhold til normalprisen ved at købe dem i Normal. Her er nogle pris eksempler:

  • Venus Divine 4 blade: 99 kroner (spar 56 kr)
  • Venus Embrace 4 blade: 109 kroner
  • Venus Snap skraber: 79 kroner (spar 71 kr)
  • Venus skraber inkl. 2 blade: 79 kroner

 photo Collage5_zpscwla8s2v.jpg

Skal du ud og rejse så kan det altså også godt svare sig at gå i Normal – de har nemlig et stort udvalg af rejsestørrelser. På billedet ovenfor ses:

  • Rejsestørrelser, f.eks. Batiste Tørshampoo 14 kr, Elnett Hairspray 19 kr, Aussie 12 kr, Poly Swing Hairspray 11 kr.
  • Metal Tattoo Stickers 28 kr, som jeg endnu ikke har fundet billigere på nettet (dog kan eBay måske gøre det billigere).
  • Bio-Oil hhv. 79 kr for 60 mL og 140 kr for 125 mL – normalpris 120 og 200 kr, findes lidt billigere på nettet, f.eks. hos Luxplus.dk

Der er helt sikkert også mange andre ting at komme efter hos Normal – disse var lige hvad jeg selv umiddelbart faldt over! Har I nogle gode “Normal-tips”?!

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

// Rikke

Hvilke farver passer til din øjenfarve

$
0
0

collageJeg er lidt ambivalent omkring dette blogindlæg – jeg er sikker på det falder i god jord, men det strider også lidt imod mine principper! Jeg får meget ofte spørgsmålet “hvilke øjenskygge farver passer til mine øjne?” – og det er fordi spørgsmålet kommer så ofte (stadigvæk) at jeg nu overgiver mig lidt. Personligt mener jeg ikke man bør gå efter noget der “passer” til sin øjenfarve, jeg mener både at man skal gå lidt breddere og se på hele ens ansigt, er man en “kold” eller “varm” type og samtidig synes jeg også man skal skide på hvad der passer bedst og gå med det man rent faktisk selv synes er pænt til en. Hvis man alligevel vælger at få efter noget der “passer” til sig selv i farven – så brug hellere ordet “klæder bedst”, for alt passer til dig, men der vil dog være noget der er en anelse mere klædeligt end andet.

Nu da jeg har slået fast at dette blogindlæg hellere skal være en form for retningslinjer og ikke regler så er jeg klar til at forklare lidt mere om hvordan man kan bruge øjenfarve som en guideline!

Øjenfarverne
Hel overordnet set så mener jeg at der er fire øjenfarver; brun, nøddebrun eller “hazel”, blå og grøn. Ovenfor kan I se eksempler på hvordan sådan et øje kan se ud. Nøddebrune bliver på engelsk ofte kaldt for hazel eyes, de er typisk lidt lysere end brun og indeholder ofte lidt grønligt – jeg selv har denne øjenfarve. Der kan være en glidende overgang mellem om man mener øjnene er brune eller nøddebrune. Det samme kan der mellem nøddebrune og grønne – når øjnene er grønne er de ofte lidt lysere end nøddebrune. Til sidst kan der også være en glidende overgang mellem grøn og blå – se på hvilken farve der er mest af, blå kan både være mørke og lyse ligesåvel som grønne kan. Kort sagt, det kan være en svær sag at afgøre en øjenfarve, men hvis du skal bruge denne mini-guide, så se på hvad der umiddelbart er mest af i dagslys.

Farver
Hvis man ser på et ganske almindeligt farvehjul, så vil man typisk sige at de to farve nuancer som passer bedst til ens øjne er de monokromatiske og komplementære farver. Monokromatiske er nuancer som ligger tæt op af ens øjenfarve. Komplementære farver er de nuancer som ligger overfor ens øjenfarve i farvehjulet. Det er ikke afgørende om du vælger lyse eller mørke farver – f.eks. passer både mørkeblå og lyseblå til dine blå øjne.

Hvilke farver klæder dine øjne mest?
Så hvis vi skal blive helt konkrete og meget firkantede kan man sige at:

  • Brune øjne: brunlige/bronze nuancer og blålige/turkise nuancer.
  • Nøddebrune/hazel øjne: brunlige/grønlige nuancer og lilla/violette nuancer.
  • Grønne øjne: blålige/grålige nuancer og orange/kobber nuancer.
  • Blå øjne: grønlige/gulige nuancer og rødlige/orange nuancer

Håber det kan hjælpe lidt – og husk nu blot at tage det som retningslinjer, det er IKKE regler!

 

// Rikke

RIGTIGE smokey eyes med Urban Decay Naked Smoky paletten

$
0
0

CollageI mandags delte jeg et billede som viser et godt eksempel på, hvad smokey eyes rent faktisk er på min Facebook side – det er nemlig en af de største misforståelser at det kan være meget andet end sort øjenskygge. I den forbindelse var der en sød læser som spurgte om jeg ikke ville vise os et par rigtige smokey eyes mad Urban Decay Naked Smoky paletten – og det vil jeg bare rigtig gerne, så her er det!

Rigtige klassiske smokey eyes er meget enkelt, dog ikke det letteste at lave – sort øjenskygge og intet andet. Det er et klassisk look der har rødder i 20’erne, tænk flapper, Gatsby, osv. I dag er udtrykket blevet vendt til at kunne laves med forskellige farver eller hvad endnu være er, bare en smule mørk skygge i øjenkrogen – det er absolut ikke smokey eyes. Idéen med at tage inspiration i smokey eyes og lave en mørk lilla/blå/grøn/grå øjenmakeup er super god, men det kan bare ikke kaldes smokey eyes.

Hvis jeg skal give nogle gode fifs til hvordan man på en god måde kan lave smokey eyes kan man starte med;

  • en sort kohl blyant langs øvre og nedre vippekant, samt på vådkanten – det intensiverer nemlig den sorte farve og sikrer at makeup’en er tæt helt ned til øjet. På den måde opnår man en stærk kontrast mellem sort og det hvide i øjet, hvilket jeg synes er super fedt.
  • Derudover er det en god idé at have en eller flere gode pensler til at tone øjenskyggen ud, eller blende den om man vil. Jeg er utrolig glad for mine Zoeva pensler – som jeg også har brugt til dette look.
  • En klassisk smokey eyes laves ved at mætte øjenskyggen på den mobile del af øjenlåget med sort øjenskygge, en ringefinger kan også bruges her, og så tone rundt i globelinjen, samt under øjet. Man kan sagtens lægge endnu mere sort under øjet end hvad jeg har gjort, så længe kanten tones pænt.
  • Det kan gøre det lidt lettere at lægge en lys øjenskygge under brynet, så man toner den sammen med den sorte. Jeg har desuden brugt en nude mellemfarve til at lave overgangen endnu mere glidende – en rigtig god idé, specielt hvis man er nybegynder.
  • Slutteligt vil jeg understrege vigtigheden af at huden ser lys og ensartet ud, så man undgår mørke skygger under øjet – det gør virkelig en verden til forskel. Læg eventuelt din foundation til sidst og brug gerne en god concealer under øjnene.

Så er det jo bare med at gå i krig her i weekenden, med det vilde look! Nedenfor kan I desuden se produktlisten på makeup’en:

Hud:
Max Factor Whipped Creme Foundation
Urban Decay Naked Skin Concealer
Oriflame Giordani Gold Invisible Touch Loose Powder

Øjne:
Urban Decay Primer Potion, Original
Urban Decay Naked Smoky; Black Market, Combust & Thirteen 
Marc Jacobs Gel Crayon Eyeliner, Blacquer
Too Faced Roller Lash Mascara
Anastasia Beverly Hills Duo Brow Powder

Læber, kinder og kontur:
Max Factor Baked Blush, Lavish Mauve
Kat Von D Shade + Light Contour Collection
Max Factor Colour Elixir, Simply Nude

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate links, som giver kommisson ved eventuelle køb og på den måde støtter du bloggen.

// Rikke

Makeup video: Skab smuk og fejlfri hud

$
0
0

 photo Hud video pic_zpsleayvapa.jpg

Så har jeg været i gang med at lave et par makeup videoer til jer – og her får I den første i rækken. Jeg føler mig stadig ikke sikker foran kameraet og jeg har helt sikkert lang vej endnu med at gøre videoerne rigtig gode, så I skal altså være velkommen til at smide lidt konstruktivt kritik i kommentaren, hvis I har lidt gode inputs til hvordan det hele kan blive bedre!

For nu så håber jeg at I kan lide videoen og den er god og forklarende – den er opdelt i to; først viser jeg en smuk og fejlfri hud med våde produkter og bagefter med tørre produkter.

Våde produkter: Clinique Oil-Free Stay-Matte Makeup Foundation og Clinique Even Better Concealer

Tørre produkter: Urban Decay Naked Skin Ultra Definition Powder Foundation og Urban Decay Naked Skin Concealer

Primer: No.7 Brilliantly Bare Beauty Enhancer

Pensler: Real Techniques Expert Face Brush og Real Techniques Deluxe Crease Brush

Dette blogindlæg indeholder affiliate links

 

// Rikke

Få øjenskyggen til at holde: den bedste øjenskygge primer

$
0
0

 photo DSC05002_zpszcildzdj.jpgFor nogen er en eye primer eller øjenskygge primer et helt nyt begreb – dog er jeg sikker på at mange som følger med på bloggen godt ved hvad jeg taler om. Nemlig den bedste og sikreste måde at få øjenskyggen til at holde hele dagen og natten på. Primeren påføres øjenlåget, hvorefter man kan lægge sin øjenskygge som vanlig. Så hvis du har problemer med at øjenskyggen vil sætte sig i kager, forsvinde eller miste farven i løbet af dagen, så er det altså nu du skal læse med – dette er i sandhed et quick fix som fungerer!

Jeg har efterhånden prøvet en hel del øjenskygge primere – nogen fungerer glimrende og andre fungerer bare overhovedet ikke. Der er dog én som jeg altid stoler 100 % på og som jeg altid bruger når øjenskyggen bare skal holde hele dagen, aftenen og natten. Min “eneste ene” er Urban Decay Eyeshadow Primer Potion. Jeg bruger altid farven Original fordi den ikke giver nogen farve eller anden effekt, det vil jeg lade min øjenskygge om. Prisen er absolut også fair, den koster nemlig kun 155 kroner for 10 mL og er meget drøj i brug så man har den i meget lang tid! Primeren kan købes hos Magasin.

 photo DSC05015_zpsp63qvwlv.jpgUd over Urban Decay primeren så er der også andre derude som fungerer, f.eks. Too Faced Shadow Insurance og bareMinerals Prime Time Eyelid Primer. Resten af primerne på billedet øverst er faktisk ikke nogen jeg vil anbefale desværre!

Så hvis du skal købe en øjenskygge primer som bare er træfsikker hver gang og tilmed billig – så er det altså Urban Decay Eyeshadow Primer Potion du skal have fat i – den for mine bedste anbefaling!

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

Om at handle makeup på nettet: tricks til at købe den rigtige farve

$
0
0

 photo DSC05763_zps67k1aoy8.jpg
Nethandel er kommet for at blive og det bliver mere og mere normalt at handle en stor del af de daglige ting på diverse webshops – inklusiv makeup! Men hold nu op hvor kan det også være vanskeligt at se farverne helt rigtigt både når man køber farvet makeup som f.eks. øjenskygge og blush eller at finde den korrekte nuance der matcher din hud i f.eks. foundation og concealer. I dette indlæg har jeg samlet mine bedste tips og tricks til netop at minimere problemet.

Farverig makeup

Det er næsten umuligt for mig som blogger at få den helt 100 % korrekte farve frem på et billede, både fordi jeg ikke er professionel fotograf, men også fordi det afhænger af hvilket lys man ser farverne og nuancerne i.

Farvet makeup kan bl.a. være øjenskygge, blush, eyeliner, læbestift eller lipgloss, disse produkter er ikke de mest utilgivelige og det går jo nok hvis farven ikke er 100 % den man lige forventede, men den skal selvfølgelig helst være så tæt på som muligt. Mine bedste tricks til at købe den farvede makeup er:

  • Google billeder af produktet og farve-navn, så får du formentlig et stort udvalg af bloggere og webshops som har delt billeder af farven.
  • Du kan også tilføje ordet “swatch” for at se farven på huden og på den måde få en endnu bedre idé om hvordan produktet ser ud i brug.
  • Tjek sider som f.eks. Temptalia for at få en tekstbeskrivelse af farven – typisk skriver de både hvordan producenten beskriver farven og hvordan de hos Temptalia selv vil beskrive farven og finish.

Med disse metoder ser du produktets farve i forskelligt lys og på forskellige hudfarver sammenholdt med en tekstbeskrivelse af farven og kan på den måde danne dig den bedst mulige idé om hvordan den ser ud.

Hudfarvet makeup

Makeup som er beregnet til at matche hudens egen farve er lidt mere utilgiveligt og efter min mening det vanskeligste at købe på en webshop – dog ikke umuligt! Disse produkter kan bl.a. være foundation, concealer og pudder. Desuden er der også et problem omkring hvordan konsistensen af produktet er, som kan være svært at se eller fornemme på nettet.

  • Det oplagte trick er naturligvis at gå til en fysisk forhandler for at prøve farven på din egen hud – se HER hvordan du vælger den rette farve. Desværre kan det være du ikke har en forhandler i nærheden og idéen om at købe produktet hjemmefra går lidt af fløjten.
  • Mit bedste forslag er at sammenligne nuancen med nogen du allerede har – f.eks. brugt jeg bareMinerals Original SPF15 Foundation i farven Faily Light om vinteren, den passer sammen bl.a. Clinique Stay-Matte Oil-Free Makeup Foundation i farven Neutral og nogenlunde sammen med Urban Decay Naked Skin Ultra Definition Powder Foundation i faren Fair Neutral. Hvis du ikke kan finde nogen sammenligning, kan du jo altid skrive en besked eller en kommentar til en blogger som har anmeldt produktet – når du læser en anmeldelse på en blog beskrives konsistensen også ofte.
  • Igen vil jeg fremhæve Temptalia, som har en Foundation Matrix funktion – her kan du gøre præcis det jeg har forklaret ovenfor, indtaste en foundation og farve du ved passer og så kommer der en lang liste med farve match.
  • Derudover er der også mange producenter der inddeler farverne på en logisk måde, som kan gøre det lettere at gennemskue hvilken nuance der passer dig bedst. F.eks. inddeler Urban Decay efter hvor mørk/lys farven er med beskrivelserne “Fair, Light, Medium Light, Medium, Medium Dark, Dark og Deep” og yderligere hvilken undertone nuancerne har med beskrivelserne “Cool, Neutral, Warm og Golden”. Jeg ved at jeg er meget lys om vinteren, derfor vælger jeg Fair og oftest så er jeg meget neutral i hudtonen og vælger derfor Neutral – altså farven Fair Neutral. Hvis man er i tvivl om sin hudundertone, så vil en neutral nuance kunne gå til langt de fleste og er derfor det sikreste valg. Man kan ofte google sig frem til producentens farve-inddelings logik ved f.eks. at skrive producentens navn efterfulgt af “color match” eller “color guide”.
  • Til sidst vil jeg altid anbefale at købe den lyseste, hvis du står og skal vælge imellem to nuancer. Det er altid meget lettere og ser mere naturligt ud at “varme” farven op med en bronzer eller lignende når du har lagt din ansigtsmakeup frem for at lysne makeup’en.
// Rikke

Eyeliner – do’s and dont’s

$
0
0

 photo DSC06338_zpss6nzjbvc.jpg

I dette indlæg har jeg samlet lidt gode tips og tricks man skal huske på når man lægger en flydende eyeliner – for lad os bare være helt ærlige, det er lidt en kunst og det kræver en del træning! Jeg har samlet seks gode råd, eller “do’s and dont’s”, som er gode at hæfte sig ved i jagten på at lægge den perfekte flydende eyeliner. Du kan med garanti genkende nogen af fejlene, enten fra dig selv eller dine veninder…

Bar hud mellem liner og vipper
Denne her er nok en af dem jeg ser oftest – og som efter min mening er den nemmeste at rette op på. Nogle gange titter et lille stykke bart hud frem mellem den flydende eyeliner og øjenvipperne, med kontrast til en sort mascara og sort eyeliner er det bare ikke det smarteste og det ser meget ufærdigt ud. Hvis du laver denne fejl er det meget let at rette op på den – du skal nemlig bare lægge lidt mere flydende eyeliner i hullet, f.eks. ved at lægge applikatoren vandret ind mod huden og duppe den ind under det lille fold der ofte er ned til vipperne. Du kan eventuelt også løfte lidt op i øjenlåget, hvis det er svært at komme helt ind til vippe-rødderne.
 photo DSC06302_zpspnsrlapz.jpg

Vinkel på vingen
Hvis du laver en vinge i yderste øjenkrog så sørg altid for at den peger lidt opad – hvor meget afgøre du selv. Hvis din vinge peger nedad eller er alt for lige, kan det hurtigt tynge øjet lidt, så det ser tungt og trist ud. Har du lavet denne fejl, så brug lidt micellar rensevand på en vatpind og fjern i et strøg fra yderste øjenkrog og opad i den ønskede vinkel – herefter kan du lægge en ny opadgående vippespids på.
 photo DSC06297_zpstffa7xzx.jpg

Kom ikke under yderste øjenkrog – ej heller over
Hvad enten du vil lægge en vinge i yderste øjenkrog eller ej, så pas altid på ikke at komme under øjenkrogen, dvs. dér hvor øjet samles i en spids vinkel. Hvis du tegner for langt, for man nemlig samme tyngende effekt som med den nedadgående vinge ovenfor – øjet bliver tungt og trist at se på. I dette tilfælde kan den “tunge del” ligeledes fjernes med lidt micellar rensevand på en vatpind.
Pas desuden også på ikke at tegne eyelineren for kort – dette ses på næste billede. Tjek det eventuelt i et ekstra spejl fra siden, og læg lidt ekstra ejeliner på for at komme helt ned til den spidse vinkel i øjet.
 photo DSC06293_zpsessjd6ee.jpg

Brug korte strøg til opbygning
Nogle tror man skal lægge flydende eyeliner i ét langt flydende strøg – dette er så godt som umuligt. Byg i stedet eyelineren op i små strøg eller dup og brug lidt længere strøg oveni for at rette kanten af så den bliver skarp og flot at se på.
 photo DSC06283_zps92trrpek.jpg

Brug rigelig produkt og træk ikke i øjet
Der kan være to årsager til dette problem nedenfor, hvor eyelineren “hopper” og kanten er ujævn. Dette kan enten skyldes at du har brugt for lidt produkt på din pensel – vær ikke bange for at bruge rigeligt produkt, så får man meget lettere en flot og jævn streg. Ellers kan en ujævn/hoppende eyeliner skyldes at du har trukket for meget i dit øjenlåg med en finger – det kan være lettere at lægge eyelineren når man holder på øjenlåget, men strækker du det for meget kan denne fejl forekomme. Prøv dig frem med det rette stræk på låget, slip ind i mellem for at se hvordan det ser ud eller læg gerne eyelineren helt uden at holde på øjenlåget, hvis det er muligt.
 photo DSC06300_zps1mihwlxv.jpg

Vælg dine kampe
Til sidst vil jeg blot komme med et enkelt godt råd – vælg dine eyeliner kampe med omhu! Ellers ender der i retningen af dette… Alt for fed, lang og grim eyeliner! Husk på at de færreste kan gøre det perfekt – jeg selv stopper altid selvom jeg har nogle småting jeg gerne vil rette til, men jeg ved også at det kan ende galt. Så vurder selv hvornår det er rigtigt for dig at stoppe – det er sjældent let at rette i en flydende eyeliner, så ødelægger man både eyeliner, øjenskygge og foundation!
 photo DSC06306_zpslav3j335.jpg

Held og lykke med eyeliner-lægningen… Håber det kan bruges! Jeg har desuden planlagt endnu et eyeliner-indlæg her i februar, hvor jeg vil vise jer hvad der findes af forskellige eyeliner-typer for det kan i sandhed være lidt af en jungle!

// Rikke

Eyeliner typer – hvilken skal jeg vælge?

$
0
0

DSC06348

I tråd med mit indlæg fra i går om Do’s & Dont’s når man ligger den klassiske og ikke mindst utilgivelige flydende eyeliner får I her et overblik over de forskellige typer eyeliner der findes. Jeg vil i dette indlæg præsentere 8 forskellige typer eyeliner for jer og forklare, hvad det er de kan gøre for dig! Nedenfor kan I se de otte produkter helt tæt på.

Collage

 

1 Flydende eyeliner med pensel-applikator
Denne er vel egentlig den mest traditionelle og klassiske flydende eyeliner, desværre er det også den vanskeligste at bruge efter min mening. Applikatoren er en pensel bestående af en masse fine hår, som er meget bløde og tynde. Det er netop disse bløde hår der gør den vanskelig at styre. Til gengæld er den ofte nem at få helt ind til vipperødderne fordi den er så fin og tynd. På den måde maler man stregen på med en pensel i traditionel forstand, konsistensen af selve formuleringen kan dog variere meget. Det er desuden formuleringen der også bestemmer finish på lineren.

Umiddelbart har jeg ikke nogle gode bud på en eyeliner med penselhår som applikator og generelt bruger jeg aldrig denne type selv.

2 Flydende eyeliner med filt-tip applikator
Vi bliver ved de traditionelle flydende eyelinere – denne er dog i stedet med en filt-tip som applikator. Tippen på billedet her er ret tyk, men de findes også i tyndere udgaver. Filt-tip applikatoren er ofte meget nemmere at styre, den minder lidt om en almindelig touch i funktionen. Den tynde filt-tip kan være god til at lave helt fine spidser på eyelineren, men desværre kan den også hurtigt komme til at fludre og blive uskarp i enden, hvis man ikke passer lidt på den. Vælger man i stedet en tyk filt-tip så undgår man lettere at spidsen bliver ødelagt, men det kan være lidt vanskeligere at lave den helt perfekte og spidse ende. Denne type eyeliner kan variere meget i intensiteten, nogle giver en mere intens farve end andre.

Af gode tynde filt-tip linere kan jeg bl.a. nævne Gosh, Lancôme og Maybelline som laver tynde filt-tipper og af tykke filt-top linere f.eks. Oriflame.

3 Flydende eyeliner med plast-tip applikator
Vi fortsætter med de klassiske linere, men denne er en helt ny type applikator og absolut den bedste efter min mening! Denne applikator består af hundredvis af små ultatynde syntetiske plast/gummi hår, som samles i en spids. Tippen er fleksibel og afstivet samtidig med at den forbliver spids. Det er desuden muligt at skylde den under rindende vand, hvis det sker at den stopper lidt til pga. for meget øjenskygge. Applikatoren er utrolig nem at arbejde med og man kan skabe virkelig flotte resultater. Den ultimative eyeliner-type!

På markedet kender jeg kun til tre forskellige eyelinere af denne type – alle super gode og meget holdbare; Kat Von D, Makeup Factory og Clinique.

4 Cake eyeliner
Denne eyeliner type er måske en af de mindst kendte blandt almindelige danskere. Cake eyelineren lægger man på med en fugtig fin pensel, som man har separat. Den fungerer ganske enkelt som en farvelade, hvor man dypper penslen i vand og arbejder med eyelineren så den for en god konsistens og herefter kan den lægges på øjet. Det gode ved denne type liner er at man helt selv kan bestemme hvilken pensel man vil bruge, samt at eyelineren typisk bliver en flot intens og mat farve. Den giver typisk et virkelig flot resultat, men kræver lidt øvelse at bruge. Den tåler ikke det mindste fugt, men ellers er den meget holdbar – dog kan den lægges med f.eks. Make Up For Ever Auqa Seal og så er den altså også vandfast.

Af cake linere kan jeg anbefale Make Up For Ever som en flot og har en god konsistens når den blandes med den rette mængde vand.

5 Creme eyeliner
Til creme/cream lineren bruger man også en seperat pensel og som navnet antyder er det en tyk glat creme man lægger på. Creme eyelineren kan let udtørre med tiden i beholderen, sker dette kan den “repareres” i mikrobølgeovnen ved lav effekt. Ulempen ved denne type eyeliner og som gør at jeg faktisk aldrig bruger denne type selv er at den typisk let smitter af i løbet af dagen, hvis man har lidt fedtede øjenlåg.

Af gode creme eyelinere kan jeg ikke umiddelbart nævne nogen, men ærligt er det ikke denne type jeg selv bruger en masse penge på – måske I selv har nogle gode bud?

6 Gel eyeliner
Gelen minder til forveksling om creme eyelineren, næsten samme konsistens og samme metode til påføring af eylineren. Igen er det en fordel at man selv kan vælge pensel og dermed hvad man bedst kan lide at arbejde med. Desuden oplever jeg at gel eyelinere holder bedre end creme eyelinere. Dog er det stadig ikke denne type eyeliner jeg selv bruger mest. Også denne type liner kan let udtørre, men igen repareres i mikroovnen.

Af gode gel liners kan jeg nævne Bobbi Brown, som er min favorit.

7 Kohl blyant
Du kommer vi helt væk fra de klassiske flydende eyeliners og over i blyant eyelinerne. Disse kalder man typisk på kohl eller kajal og kan oftest spidses med en blyantspidser. En blyant tegner man direkte på øjenlåget, typisk kræver det at man løfter lidt op i øjenlåget for at komme helt ind til vipperødderne. Desuden skaber den ikke den helt skarpe kant, som den flydende eyeliner gør. Tværtimod kan det give en flot effekt at udtværer stregen lidt med en pensel. Konsistensen af kohlen varierer en del, nogle er mere faste og andre mere cremede, typisk er den faste knap så pigmenteret og intens i farven som den cremede. Derudover er holdbarheden heller ikke altid god – dog afhænger det meget af blyanten. Til sidst skal nævnes at denne type eyeliner er helt ideel til at lægge på den våde kant inde i øjet for at intensivere øjenmakeup’en.

Af gode cremede kohl blyanter kan jeg nævne Maybelline og af gode faste kohl blyanter kan f.eks. nævnes Nilens Jord.

8 Eyeliner pen
Til sidst har vi pennen, som minder meget om en kohl blyant. Denne type eyeliner skal man dog ikke spidse, men skrues op fra en plastik pen. Typisk er denne type liner godt pigmenteret og intens i farven, desuden er den tynd og nem at komme ind til vipperødderne med. Holdbarheden oplever jeg også ofte er bedre end med blyanten, men igen kan selve formuleringen variere en del.

Af gode penne kan jeg nævne Clinique, som er en af mine favoritter.

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

// Rikke

GHD Narrow Dressing Brush – renfrisering og touperingsbørste

$
0
0

 photo collage1_zpspimxvcxr.jpg

Jeg har længe været glad for at bruge touperingsbørster til hårstyling – både på mig selv og på andre. Egentlig var jeg glad og tilfreds med Moroccanoil Boar Bristle Teasing Brush, men så var det at mine kære studieveninder næsten allesammen havde købt denne fra GHD efter et besøg hos frisøren og det skræppede de jo højt om – så nu har jeg altså også testet GHD Narrow Dressing Brush.

Når jeg styler mit eget korte hår bruger jeg den typisk:

  • Hvis jeg ønsker mere volumen til min hovedbund
  • Når jeg ønsker mere hold på håret, hvis det eksempelvis skal styles så det sidder tilbage, væk fra mit ansigt
  • Eller når jeg ofte på anden dagen efter hårvask forsøger at fjerne det “hul” eller den hvirvel, som kommer frem så jeg ser halv-skaldet ud på baghovedet

Når jeg styler andres lange hår bruger jeg den typisk:

  • Hvis der ønskes et stort flot krøl, så toupere jeg hovedbunden for at give til hovedbunden, så det ikke blot er i længderne
  • Hvis der skal laves en opsætning af håret er det langt nemmere at style, hvis man giver det struktur ved toupering
  • Hvis der skal laves renfrisering, dvs. først touperes og ovenpå touperingen redder man håret således at overfladen ser helt glat, perfekt og gennemredt ud

Nedenfor kan I se en lille billedguide, som jeg lavede sidste år – her viser jeg ganske hurtigt, hvordan jeg giver et løft til min hovedbund på baghovedet. Først tager jeg en tynd sektion, så touperer jeg med min touperingsbørste, tager eventuelt flere sektioner og gør det samme og redder forsigtig med samme børste ovenpå for at få overfladen til at se pæn gennemredt ud.

 photo step-by-step_zpszbq9ades.jpg

Dette resulterer i billederne nedenfor – jeg har både taget før-efter billeder i dag og dem som er et år gamle. Læg mærke til hvordan en ganske lidt toupering giver et pænt løft til baghovedet, så håret ikke ser så fladt og trist ud.

 photo Collage_zpse3ldkcpj.jpg

Nu bruger jeg udelukkende GHD Narrow Dressing Brush til toupering og renfrisering – den midterste række af børstehår er længere end på de andre børster jeg har og øger effektiviteten, både når der touperes og friseres, gevalidt! Derudover ligger den rigtig godt i hånden. Ganske enkelt en virkelig godt børste, som kan bruges til rigtig mange formål – selv hvis man sætter en “kedelig” hestehale til daglig, kan man hurtigt skabe ekstra liv og volumen!

Børsten kan købes hos din lokale GHD forhandler til 139 kroner eller på NiceHair.dk til 129 kroner. En meget fair pris synes jeg og en børste du kan have resten af dine dage, hvis bare du passer lidt på den.

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

// Rikke

Øjenbryn-fokus: to fantastiske bryn-nyheder!

$
0
0

step by step brynMon ikke godt vi kan blive enige om at smukke øjenbryn kan gøre utrolige ting ved et ansigt? Jeg er desværre ikke udstyret med perfekte bryn og jeg skal være ærlig og indrømme at det er noget af det jeg kæmper med når jeg lægger makeup hver eneste dag… De seneste par uger har jeg specielt haft fokus på mine øjenbryn og brugt tid på at få dem til at være ens (så meget som muligt i hvert fald) og ikke mindst flotte og fyldige. Til det formål har jeg modtaget to forskellige øjenbryns-nyheder som jeg er helt sikker på bliver nogle trofaste favoritter! Det drejer sig om Real Techniques’ nye limited edition Brow Set og Rimmel London’s nye Brow This Way Highlighting Pencil som lanceres i den kommende uge.

På collagen ovenfor har jeg brugt de to nyheder, hhv. til at påføre Anastasia Duo Brow Powder (som er min favorit bryn-pudder) og Rimmel Brow This Way Highlighting Matte Pencil.

Lad mig først vise Real Techniques Brow Set frem – det første pensel-set dedikeret til bryn jeg har set! Jeg er ovenud begejstret og tilfreds med sættet. Og lad mig med det samme sige at det ikke “bare” er endnu en skråpensel, spiralbørste og pincet – det er så meget mere og så meget bedre end “standarden”.

Som altid kommer Real Techniques penselsæt i en lille smart holder, som man kan pakke sammen og tage med eller folde og bruge som holder som på billedet. Ydersiden er desuden i hvid læder, hvilket er super lækkert og luksuriøst. Lad og bare skynde os videre til indholdet, der er fem forskellige redskaber (fra venstre mod højre):

  • Angled Tweezer: pincet i rustfrit stål, den traditionelle skrå form som vi kender. Man kan virkelig mærke det er kvalitet og absolut helt oppe på siden af de gode dyre pincetter fra eksempelvis Tweezerman. Den er utrolig god og får alle hårene med. Faktisk er det blevet min yndlings pincet!
  • Detailing Tweezer: spids pincet i rustfrit stål. Formålet er til de helt fine detaljer og hår, den er meget spids og man kan altså sagtens stikke sig på den – av! Personligt er det meget begrænset hvad jeg får denne pincet brugt til, men jeg synes dog stadig det er på sin plads at den er med i sådan et øjenbryns-set.
  • Slanted Brow Spoolie: kort spiralbørste til at redde brynene igennem med, da den er kortere og mindre end de fleste andre børster er den letter at arbejde præcist med. Rigtig god til formålet!
  • Slanted Arch Definer: special redskab, en rund fast “svamp” eller “dotting-tool”, hvis formål er at skabe perfekt formede øjenbryn. Det er meningen at man med lidt øjenskygge laver tre prikker, så man kan se hvor brynet skal starte, slutte og bukke, så det er nemmere at plukke brynene og farve dem ind. Personligt synes jeg det er ret langt ude og absolut ikke brugbart – men måske det bare er mig??
  • Slanted Brow Brush: flad skråpensel med faste hår til påføring af øjenbrynsprodukter, f.eks. pudder eller gel. Jeg har meget længe haft en favorit skråpensel fra Make Up For Ever, som ingen kunne hamle op med, men faktisk er denne fra Real Techniques mindst lige så god. Dette skyldes at hårene er mere faste og en anelse mere grove end en standard skråpensel, den er tilpas smal/flad og har samtidig en god størrelse til formålet. Så endnu en bryn-yngling er fundet!

Måske undrer du dig over at penslerne har et knæk yderst? Jeg synes det er helt genialt! Jeg bukker nemlig altid selv mine spiral-børster, på den måde kan man meget nemmere se hvad man laver og dermed skabe mere præcise og flotte resultater. CollageKittet er som sagt limited edition (desværre!!) og forhandles vejledende til 299 kr – dog har jeg fundet sættet til 240 kr hos HouseOfStars.dk.

Inden vi går videre vil jeg desuden lige dele søstrenes video, hvor de viser hvordan man kan bruge kittet – som altid meget informativt og lærerigt.

Videre til Rimmel London Brow This Way Highlighting Pencils som jeg faktisk ikke troede ville vinde så stor en plads hos mig – ærligt troede jeg ikke jeg ville få dem brugt andet end en gang eller to. Det er dog blevet modbevist på det kraftigste!

Brow This Eay Highlighting Pencil er tykke cremede blyanter, hvis formål er at blive påført under brynet, mest lige hvor det knækker for at markere og highlighte højdepunktet. Normalt highlighter jeg næsten altid med en lys mat eller shimmer øjenskygge, men nu er det altså denne blyant jeg bruger og eventuelt en øjenskygge ovenpå, men dette er slet ikke en nødvendighed. Blyanten kommer i to forskellige nuancer og finishes:

  • Matte Highlight: farven er sart og meget lys lyserød i et helt mat og cremet finish. Den er meget nem at bruge, man tegner blot en skarp kant helt op til brynet og toner ud – jeg bruger bare min ringefinder, det er utrolig nemt og hurtigt. Blyanten efterlader et helt skarpt bryn, samt en illusion af at brynet løftes. Så flot og utrolig god blyant! Favorit!!
  • Shimmer Highlight: farven er en sart gylden champagne nuance med shimmer. Ærgerligt nok er jeg slet ikke lige så vild med denne som den matte, fordi den ikke giver samme farveintensitet som den matte og dermed ikke på samme måde skaber en skarp kant op til brynet. Her vil jeg hellere bare bruge en øjenskygge. Konsistensen er dog stadig cremet og let at arbejde med.

Rimmel Brow This Way Highlighting Pencil kan købes i butikkerne fra uge 15 – altså i den kommende uge og prisen er bare 60 kroner!! Småpenge for et super produkt, hvis altså man vælger den matte udgave! Vær ikke bange for at den er meget lys, den kan tones indtil du opnår lige det resultat du ønsker og som passer til dig!

CollageDette blogindlæg indeholder affiliate links.

// Rikke

Find den rette type foundation 2.0

$
0
0

DSC08173

Den seneste måned har der været fuld gang i mit ret gamle indlæg “Find den rette type foundation“, så jeg har besluttet mig for at lave en ny og revideret udgave. Indlægget handler altså om at finde den rigtige type foundation – ikke den rette farve eller nuance, dette kan I læse meget mere om lige HER.

Når man skal finde ud af hvilken type foundation man skal have fingre i er der to grundlæggende spørgsmål man skal stille sig selv:

  • Hvilken hudtype har du; normal, tør, fedtet eller kombineret?
  • Hvilken dækevne skal din foundation have; let, mellem eller fuld?

Derudover afhænger det også af humør osv. – sådan er det i hvert fald for mit vedkommende, det kan ændre sig lidt fra dag til dag!

Nedenfor gennemgår jeg alle tænkelige typer foundations, hvor jeg beskriver hvilken hudtype jeg vil anbefale den til, hvordan dækevnen er, hvad der er specielt ved typen og hvilke specifikke anbefalinger jeg har. Det er naturligvis alt sammen meget generealiserende og der kan derfor være undtagelser.

Flydende foundation

  • Hudtype: normal, tør og kombineret
  • Dækevne: let til fuld
  • Beskrivelse: den flydende foundation er det klassiske valg og absolut den mest kendte type. Ofte give den flydende foundation masser af fugt og lægges i et tyndt lag fordelt over huden. Den kan påføres med enten fingre, pensel eller svamp.
  • Foundations: listen er lidt lang, for der kan være stor forskel på foundations internt i denne kategori. Er du ude efter masser af glød, har du normal eller tør hud og en mellem dækevne så er gloMinerals LUXE Foundation fantastisk eller alternativt Yves Rocher Youtfull Glow Foundation, hvis du ønsker knap så meget glød eller har en anelse fedtet hud. Er du ude efter et semi-mat finish, har du kombineret eller fedtet hud og ønsker en rigtig god dækeven er Clinique Stay-Matte Oil-Free Foundation min favorit, ønsker du en klassisk og god flydende foundation med let til medium dækevne skal du vælge Clinique Even Better Foundation eller Make Up For Ever Liquide Lift Foundation (Sephora).

Creme og mousse foundation

  • Hudtype: normal, fedtet og kombineret
  • Dækevne: mellem til fuld
  • Beskrivelse: denne type føles typisk mere tør den flydende foundation. Derfor er den også bedre til den mere fedtede hud, så man ikke kommer til at skinne for meget. Denne foundation kan også påføres med enten fingre, pensel eller svamp.
  • Foundations: personligt er jeg ikke meget til det cremede/mousse foundations, men Max Factor Wipped Creme Foundation er super god, efterlader et semi-mat finish og dækker rigtig godt.

Fast og stick foundation 

  • Hudtype: normal, fedtet og kombineret
  • Dækevne: mellem til fuld
  • Beskrivelse: denne type er ofte som en kompakt fast flad foundation eller på stick-form, selvom den er fast er den stadig cremet og kræver typisk lidt mere arbejde at fordele, men giver også et meget flot finish og forholdsvis høj dækevne. Denne foundation er nemmest at påføre med en foundation børste.
  • Foundations: taler vi stick-form er Bobbi Brown Foundation Stick et rigtig godt cremet valg, mens MAC PRO Longwear Compact Foundation har en super holdbarhed.

Cushion foundation 

  • Hudtype: normal, tør og kombineret
  • Dækevne: let til mellem
  • Beskrivelse: dette er nok den nyeste type foundation og den kommer fra Asien. Det er en meget tynd flydende foundation på kompakt form, den ligger i en fin svamp/pude og påføres typisk med en tilhørende blød, fin og tynd svamp. Oftest dækker denne type meget let og er god til den tørre hud.
  • Foundations: den bedste jeg endnu har prøvet er Lancôme Miracle Cushion Foundation, den dække let og er god til tør, normal og kombineret hud.

Farvet dagcreme

  • Hudtype: normal, tør og kombineret
  • Dækevne: let
  • Beskrivelse: navnet på denne type foundation siger egentlig meget om den, nemlig at den giver fugt og dermed er god til tør hud og den dækker kun let. Den kan påføres med fingrene, pensel eller svamp.
  • Foundations: her er en meget budgetvenligt anbefaling, nemlig e.l.f. Studio Tinted Moisturizer SPF20, som dækker let til mellem.

BB Cream

  • Hudtype: normal, tør, fedtet og kombineret
  • Dækevne: let til fuld
  • Beskrivelse: ligesom cushion foundation kommer BB creamen fra Asien, navnet står for Blemish Balm og er en alt-i-én foundation. Der findes mange forskellige fortolkninger af denne type foundation og jeg synes faktisk det er vanskeligt at generalisere den, typisk er den forholdsvis cremet. Den kan påføres med fingrene, pensel eller svamp.
  • Foundations: jeg vil anbefale to forskellige fra Clinique, den ene Clinque Anti-Aging BB Cream er super til fedtet hud og Clinque Anti-Blemish Solutions BB Cream er super til tør, normal og kombineret hud, begge foundations dækker utrolig godt og ligger meget naturligt på huden.

Mineral foundation

  • Hudtype: normal, tør, fedtet og kombineret
  • Dækevne: let til fuld
  • Beskrivelse: mineral foundation findes på mange forskellige former, våd, tør, kompakt og løs, ens for dem alle er at den er bygget op på mineraler. Eksempelvis er bareMinerals foundation lavet på mineraler af sten, altså knust sten i sin forstand, som “smelter” på huden når den buffes godt ind. Mineral makeup har efterhånden været lidt af et buzz-word de senere år.
  • Foundations: her har min favorit længe været bareMinerals Original SPF15 Foundation.

Tør kompakt foundation

  • Hudtype: normal, fedtet og kombineret
  • Dækevne: mellem til fuld
  • Beskrivelse: denne type giver ingen fugt og fungerer dermed ofte ret godt til den fedtede hud, eller normal hud, hvis man ønsker et forholdsvis mat finish. Den er typisk let at påføre, men ofte bruges en del produkt af gangen, dermed dækker den typisk også ret godt. Denne type påføres bedst med en svamp, ofte medfølger denne.
  • Foundations: min absolut favorit er Urban Decay Naked Skin Powder Foundation, dog er gloMinerals gloPressed Base Powder Foundation også et super godt bud.

Tør løs foundation

  • Hudtype: normal, fedtet og kombineret
  • Dækevne: let til fuld
  • Beskrivelse: denne type er ofte en mineral foundation og giver ikke noget fugt. Oftest er den derfor ikke at anbefale til tør hud, dette er dog ikke gældende for den anbefalede foundation nedenfor. Denne type påføres bedst med en foundation børste.
  • Foundations: igen en gammel og klassisk favorit bareMinerals Original SPF15 Foundation.

Airbrush foundation

  • Hudtype: normal, tør, fedtet og kombineret
  • Dækevne: let til fuld
  • Beskrivelse: denne type er en meget tynd flydende foundation, som påføres uden at berøre huden med hverken fingre eller pensel. I stedet bruger man en airbrush og det kræver derfor lidt øvelse. Desuden bruger man forholdsvis lidt produkt af gangen. Selvom denne type er meget flydende, så lægger den sig tør på huden, såfremt man påfører den korrekt. Uanset kan jeg anbefale den til alle hudtyper og kan påføres så den dækker både let og meget.
  • Foundations: der er ikke så mange på det danske marked at vælge i mellem, men ikke destomindre er DinAir Airbrush Glamour Foundation et super valg.

Lige for tiden er min absolutte favorit Urban Decay Naked Skin Powder Foundation – den er god til min let fedtede hud og dækker rigtig godt, det er jeg vild med! Desuden er holdbarheden helt fantastisk og min hud skinner næsten ikke trods en lang dag. Lige i øjeblikket er den tilmed sat ned med 50 % på FeelUnique.com (fra UK – ingen told og fri fragt fra 300 kr).

Er man moden, dvs. cirka 50 +, vil jeg typisk anbefale en foundation, der giver god fugt. Det kan eksempelvis være en almindelig flydende foundation, cushion foundation eller en farvet dagcreme.

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

// Rikke

Påføring af foundation: svamp eller pensel?

$
0
0

DSC09106Der findes flere måder at påføre foundation på, svamp og pensel er de to metoder jeg selv benytter! I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om de to, samt fordele og ulemper – hvorfor vælge den ene metode frem for den anden?

Makeup pensler
Dette har nok altid været min personlige mest brugte metode, men er en pensel bare en pensel? – på ingen måde! Der findes mange forskellige, de traditionelle flade foundationpensler eller pensler som ligner de tre typer på billedet ovenfor. Det er netop disse tre på billedet jeg selv helst benytter fordi det er meget nemmere at arbejde med produktet og få det buffet godt ind i huden så foundation bliver jævn, naturlig og ensartet at se på. Vil du læse mere om nogle af mine favoritter, så kan du læse mere om mine favorit foundation pensler i et lidt ældre indlæg lige HER.

  • God at buffe og arbejde med – jeg elsker hvordan pensler er at arbejde med, hvordan man virkelig kan arbejde med produktet og få det god ind i huden jo længere tid man arbejder med det.
  • Mange gode former og typer – der findes rigtig mange forskellige typer og det er nok individuelt hvilke typer man er mest til. Personligt har det været Real Techniques Expert Face Brush der har være min favorit længe nu.
  • Vælg syntetiske hår – frem for naturhår, som ofte ikke fungerer lige så godt med våde produkter som foundation. Den store forskel er nok at syntetiske hår ikke suger produktet til sig på samme måde som naturhår kan gøre.
  • Holder i meget lang tid – når først du har købt en foundation pensel så kan den ofte holde i rigtig rigtig mange år,  såfremt du passer på den. Jeg har endnu ikke rigtig smidt nogen ud med undtagelse af et par stykker, som var i en meget ringe kvalitet.
  • Relativ dyr i anskaffelse – denne type pensel kan ofte være lidt dyr fordi det er en lidt større pensel og fordi pensler sammenlignet med svampe bare er dyrere at fremstille.

Svampe
Det er ikke så frygtelig længe siden jeg for første gang prøvede en af de hypede pink Beautyblender foundation svampe, det kan du læse mere om lige HER. Jeg blev meget positiv overrasket og har siden hen modtaget flere af denne type svampe fra Matas, som har laver en billigere udgave (lige som flere andre mærker forøvrigt). Ud over denne relativ nye æggeformede type foundationsvamp findes der jo også den helt traditionelle fine svamp som eksempelvis kan være trekantet eller runde og flade – ofte meget billige og en helt anden prisklasse.

  • Nem at styre og berøre alle områder – det er utrolig nemt at styre en svamp fordi man holder på den så tæt på hvor den bruges, modsat en pensel med et skaft. Desuden er det nemt at komme ind i diverse kroge af ansigtet med spidsen af svampen.
  • Fungerer både fugtig og tør – det afhænger lidt af humør hvad jeg gør. Nogengange fugter jeg den med en setting spray eller fugtspray, hvilket fungerer ret godt. Når den er våd suger den desuden mindre produkt. Svampen må dog aldrig være rigtig våd så det drypper fra den, det kan slet ikke fungere.
  • Kan vaskes og bruges med det samme – det jeg elsker allermest ved svampen er at man sagtens kan rengøre den og bruge den straks derefter.
  • Holder relativ kort tid – man skal være ekstra forsigtig med makeup svampe, de går nemt i stykker, f.eks. på grund af lange negle eller når man vasker dem. Som udgangpunkt vil jeg anbefale at smide den ud efter 3 måneders brug selvom du naturligvis rengører den jævnligt.
  • Relativ billig i anskaffelse – til sammenligning med pensler er svampen forholdsvis billig.

Jeg vil ikke fortælle dig hvad du selv skal bruge – jeg kan heller ikke selv afgøre hvad jeg personligt bedst kan lide, det afhænger af humør. Dette var blot et lille overblik, som jeg håber var brugbart og gjorde dig lidt klogere eller bare inspirerede dig til at prøve noget nyt!

Hvilken metode er jeres favorit??

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

// Rikke

Mit bedste trick til hårstyling af morgenhår

$
0
0

DSC00140

Vi har hørt det tusindvis af gange allesammen – det er ikke det bedste at vaske håret hver eneste dag. Jeg selv har så fint og tyndt hår at jeg ikke kan trække den længere end to dage, så jeg vasker altså hår hver anden dag. Normalt har jeg ikke det store problem med at sætte hår når det lige er vasket; føntørring, de rette stylingsprodukter og gerne et glattejern. Men med mit korte tynde og hurtig-fedtende hår så har det altid været en kamp for mig at sætte hår på andendagen, hvor håret ikke skal vaskes. Mit morgenhår stritter ud til alle sider, håret klasker sammen og ser fedtet ud.

Jeg ved det ikke er alle der har samme problem – men måske det bare kommer på tredje-fjerde dag, hvis du er en af dem der kan trække hårvasken lidt længere. Uanset skal I alle have mit bedste trick til at sætte håret de dage hvor det ikke bliver vasket, stritter og fedter.

En god gang føntørring!

…ja, for selvom du måske kun føntørrer dit hår når det er vådt, så hjælper varmen og en god “blæsetur” gevaldigt på de vilde lokker selv når det er tørt. Som en bonus ruskes der så meget rundt i håret at det ikke på samme måde ser klasket og fedtet ud. Herefter kan jeg glatte de få lokker der måtte trænge og style håret med lidt produkt.

Meget enkelt lille trick, som nogle af jer sikkert allerede bruger – det er ganske enkelt det trick jeg bruger hver anden dag for at undgå hårvask.

Desuden kan tricket sagtens bruges sammen med en god tørshampoo – brug først tørshampoo og føn derefter håret!

// Rikke

Tip: en knivskarp læbe, eyeliner og bryn

$
0
0

dsc01810Det der med en knivskarp læbestift, eyeliner eller kant på brynet – lad os bare være ærlige, det er noget der skal læres gennem træning, træning, træning. Alligevel findes der forskellige tips og tricks til alle tre dele og fælles for dem alle får I i dag et hurtigt, men effektivt tip af mig.

Der er ingen tvivl om at en knaldrød læbe og en fed flydende vinget eyeliner kan være grænseoverskridende til en start, derfor er der også mange som er lidt forsigtige med farven når de påfører den, hvad enten det er læbestift, eyeliner eller bryn-farve. For at kunne lave en knivskarp kant er det dog oftest nødvendigt at have rigeligt produkt på penslen, sådan undgår man nemlig at farven “hopper” og bliver uskarp. Det gælder også produkter som påføres uden pensel, men med en medfølgende applikator; når den først er ved at være tom, er den ikke så let at lave flotte resultater med.

En ganske simpelt, men effektivt tip fra mig i dag!

På billedet ovenfor ser I nogle af mine favorit produkter;

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

// Rikke
Viewing all 46 articles
Browse latest View live